Hold en herlig oktoberfest

Den tyske oktoberfest er både kitchet og noget, der bliver taget ret seriøst. Selvfølgelig deltager man i en oktoberfest med alt, hvad dertil hører. Det skal man ikke sløse med. År efter år samles omtrent 6 millioner mennesker i Bayern for at holde oktoberfest, som man har gjort det siden 1800-tallet. At traditionen stadig holdes i hævd, skyldes selvfølgelig, at det er virkelig sjovt og festligt. Som en lidt crazy tidslomme i en ellers moderne verden.

Den traditionelle tyske oktoberfest eller ølfestival, som den også bliver kaldt, har kun haft delvis succes med at krybe ind over den danske grænse. Vi er helt med på konceptet og deltager også gerne, men for de fleste danskere er det mest fis og ballade. Det er da også vildt sjovt og festligt at være med til sådan en fest.

Hvad med at holde en selv? Så kan du være med til at fyre lidt mere op under traditionen.

Oktoberfest som temafest

Det er et forholdsvis taknemmeligt tema at holde en fest over. Oktoberfesten er nemlig fuld af klichéer, som er lige til at kopiere.

Det handler dels om øl – masser af øl. Og så handler det også om at have det helt rigtige oktoberfest-outfit på, jodle lidt, høre tyske Schlagere og drikke øl, spise kød, sauerkraut og saltkringler. Så har du en god opskrift på den perfekte oktoberfest.

Vær forberedt på, at en af de meget festlige indslag på sådan en aften kan være, at gæsterne står på bænkene eller på langbordene og synger og drikker øl. Et fadølsanlæg og nogle solide langborde og bænke er et must til en oktoberfest. Så går resten nærmest af sig selv.

Og hvad med at have noget karaoke som et af aftenens festlige indslag? Mange danskere taler jo som bekendt meget bedre tysk efter en øl eller to. Så med hensyn til at synge på tysk så kan det kun blive godt, når det er oktoberfest.

Påklædningen

Næst efter tysk øl i stride strømme så er påklædningen det absolut mest vigtige ved en oktoberfest. Ved festen myldrer det med tyske Heidier og Hanzier i det rette outfit.

For kvindernes vedkommende står den på tyrolerkostume, der består af en meget nedringet top med snører fortil, der skubber barmen godt op, en kort nederdel, et lille forklæde, lange fletninger og helt usandsynligt mange meget store krus fyldt med fadøl til randen i hænderne.

Mændene må ubetinget være iført ægte Lederhosen, som er korte læderbukser med seler, en ternet langærmet skjorte og naturligvis den helt obligatoriske tyrolerhat.

Når du holder en oktoberfest, så er der ingen vej uden om den rette påklædning. Intet andet duer.

Rekvisitter til oktoberfesten

Det lokale, som festen skal holdes i, må forvandles til en tysk Bierstube. Det vil sige, der skal være nogle langborde med bænke på begge sider og diverse andre genstande, der understreger, at det er en oktoberfest, gæsterne er kommet til.

Det kan være i form af små flag, store oppustelige saltkringler, brocher, briller, skilte, halskæder, guirlander, balloner, vægdekorationer og så videre. Det er alt sammen med til at sætte den rette oktoberfest-stemning.

Hos dreamshop.dk kan du finde mange af disse festlige genstande til oktoberfesten. Med dem kan du sætte den rette stemning i lokalet og hænge dem på gæsterne, så er bunden lagt til en meget festlig aften.

Selv om man hører til i det køligere nord, så kan man godt feste som en Heidi og en Hanzi fra Bayern.

Du og dine gæster kan jo gøre jeres til, at oktoberfesten slår noget kraftigere igennem her i landet. Festligt, det er det i hvert fald.