Fra slidt til hvidt

Ligesom mange andre i 2020, følte vi, at vores hjem trængte til lidt kærlighed. Vi havde pludselig en masse tid tilovers derhjemme, og vi blev lidt rastløse. Derfor valgte vi at bruge tiden på køkkenet, som ikke havde fået en opdatering de sidste 20 år. Læs videre og få inspiration til, hvordan du kan få dit køkken til at se nyt ud uden at bruge en formue.

Vores køkken var efterhånden blevet slidt at kigge på. Det havde ridser i lågerne, og træet var hakket flere steder. Derudover var der plamager og misfarvninger på de dele af træet, som vi har brugt mest. Elementerne var stadigvæk i god stand og udskiftet løbende. Vi havde for nyligt købt nyt køleskab, så vi skulle ikke ud at investere i nye hvidevarer.

Der er en del forarbejde i at male køkkenet, fordi ridser og hakker skal spartles, og alle overflader skal slibes, inden de bliver malet. Men det er arbejdet værd og en billig løsning, hvis dit køkken trænger til en opgradering.

Sådan gjorde vi

Leveling with countertops a sink in the kitchen cabinet home improvement kitchen

Vi startede med at tømme alle skuffer og skabe. Derefter afmonterede vi låger, hylder og alt andet, som kunne tages ud. Herefter vaskede vi alt grundigt af med rengøringsmiddel og tørrede efter med en ren mikrofiberklud. Der var nogle hakker i nogle af lågerne og skufferne, som vi spartlede over. Vi sleb alle overflader med en slibemaskine. Igen tørrede vi efter med en våd mikrofiberklud for at få støvet væk.

Herefter dækkede vi af med plastik og tape og grundede de overflader, som skulle males. Vi valgte en ekstra stærk hvid træmaling med glans. Vi malede alle låger, hylder og indvendige skabe to gange for at være på den sikre side, så malingen dækkede træet helt.

Små ændringer kan ændre looket

Jeg havde købt nogle nye håndtag til at sætte på skabe og skuffer. Vi havde pillet de gamle håndtag af, da vi malede og skulle blot sætte de nye på (husk at sikre, at størrelsen mellem hullerne er de samme som på de eksisterende håndtag). De nye håndtag var metallic guld, så de passede til de nye elementer i køkkenet, så som vandhanen. Det er en billig måde at ændre udseendet på lågerne, og det får dem til at se spritnye ud.

Vores bordplade er af træ, og den sleb vi grundigt ned. Herefter fik den flere lag med træolie, som farvede træet mørkere, end det var før.

Opgradering af vores køkkentilbehør

Da vi havde sæt låger, hylder og skuffer på igen, føltes køkkenet helt nyt. Vi trængte til en ny vandhane – og vi valgte en, der kunne lidt ekstra.

Vi fik installeret et vandsystem med filter og CO2 til køkkenhåndvasken. Vi købte et Grohe Blue Pro køkkenarmatur, som giver os filtreret vand, der er afkølet – og vi vælger selv, om det skal være med eller uden brus. Filteret gør, at vandet er kalkfrit og fri for andre uønskede stoffer.

På denne måde kan du let og billigt få et ’nyt’ køkken. Inden vi satte madvarer og service ind i skabene igen, fik vi ryddet ud i de ting, vi aldrig bruger. Vi endte med at få langt mere plads i skabene, end vi har haft længe.

Hvis du går med tanker om et nyt køkken, men ikke vil smide en formue efter det, kan jeg varmt anbefale, at du maler dit nuværende køkken – hvis overfladerne tillader det. Det er lidt omstændigt, men det er en billig løsning – og dit køkken kommer til at føles som nyt! Jeg synes også, at et vandsystem med filter og CO2 kan øge eksklusiviteten i dit køkken – uden at brude budgettet.