Sådan får du en ny stue – nærmest gratis

Drømmer du om at ommøblere din stue, så lysindfaldet bliver bedre, hyggestemingen øges eller trænger din stue bare til et pift?

I dette indlæg, vil jeg hjælpe dig med at få inspiration til at indrette din stue, samt give dig fif og fiduser til en bedre indretning.

Der er forskellige faktorer der påvirker, hvordan du bedst indretter din stue.

Størrelsen på rummet, antal vinduer og døre os påvirker alt sammen dine indretningsmuligheder og hvordan du kan skabe det bedste resultat.

Indretning af en STOR stue

Det lyder måske som et luksusproblem, men at indrette en stor stue kan være en stor udfordring.

Et stort rum kræver, at man tænker kreativt og selv skaber små rum i stuen. Der er forskellige muligheder for, hvordan man kan skabe disse rum-i-rum. Derfor får du her mine yndlingstips:

  1. Leg med farve

I mange hjem er den hvide væg normaliteten, men i en stor stue, kan du vha. en farve skabe et helt andet udtryk af din stue. Ved blot at male en af dine stuevægge en farve, får din stue et varmt og hyggeligt udtryk.

  1. Paneler
    Ved at opsætte høje paneler langs væggene, kan panelerne give samme effekt som den malede væg. Mal evt. panelerne i en mørkegrå farve. Den grå farve giver et kunstnerisk udtryk og fjerner fokus fra de hvide vægge. Panelerne skaber også fokus på møblerne på gulvet og ikke den hvide væg – som ofte kan fremstå kold.
  1. Væg-til-Væg reol
    Ønsker du at gøre din stue mere personlig? Så vil en væg-til-væg reol være noget for dig. Reolen giver din stue dybe samt en masse plads til nips og brugskunst.

Indretning af en LILLE stue

Er du i modsatte grøft, hvor pladsmangel er problemet – så skal du læse med her.
I mange lejligheder og mindre huse, er stuen ikke kæmpe stor, hvilket kan minimere indretningsmulighederne. Når du har læst dette afsnit, har du forhåbentligt fået idéer til, hvordan du bedst muligt indretter din stue.

  1. Sig farvel til mastodonterne
    Store møbler i et lille rum, fungere sjældent. Kig på din stue med analyserende øjne, for at finde de møbler der tager mest af pladsen – og skil dig af med de møbler der fylder mest, eller prøv om du kan finde et lettere møbel til at tage pladsen. 

  2. Sorter ud i dit nips
    Personligt er jeg fan af personlighed i hjemmet, hvilket tit kommer til udtryk gennem nips og brugskunst. For meget brugskunst, kan skabe rod for øjet. Sorter derfor i dit nips og ændre det løbende.
    Bonus tip, når du opstiller dit nips, så tænk i farver. Bland max 3 farver i din stue, hvor to af farverne er de primære farver og den sidste er den sekundære farve.

Find de retter møbler

Uanset om du har en stor eller lille stue er de møbler du indretter med essentielt for stemningen.

Har du en stor stue, kan du i større stil indrette dig med store og tungere møbler, hvorimod du med fordel kan indrette dig med mindre møbler hvis der ikke er uanede pladsmængder. 

Hvis du matcher dine møbelelementer som f.eks.: sofaer, sofaborde og skabe giver det ro for øjet og skaber automatisk en hyggeligere stemning.

Har du ikke plads til en væg-til-væg reol, kan du med fordel opstille en skænk, som giver samme mulighed for at indrette med personligt nips – uden at den tager meget plads. Det har jeg gjort i min indretning. Jeg fandt min skænk på pissifik.gl. De har et stort udvalg til meget billige priser. Du kan se deres udvalg af skænke og vitriner her på deres hjemmeside.

 God indretningslyst.